Vi ses på Regnbuebroen.....

Her på denne vor side af himlen findes et sted kaldet Regnbuebroen. Når et dyr, som har stået et af os mennesker særlig nært, dør, rejser det hen til Regnbuebroen. Dér er grønne enge og bakker, så vore særlige dyrevenner kan løbe rundt og lege sammen. Der er masser af mad, vand og solskin, som sørger for at vore venner er glade og har det godt.

Alle dyr, som engang var syge og gamle, får deres styrke tilbage. De som var skadede eller lemlæstede bliver gjort hele og stærke igen, præcis sådan som vi husker dem og mindes dem, som de var engang. Dyrene er glade og tilfredse på nær een enkelt ting; alle som een savner de deres kære, som engang var dem nær, og som de måtte lade tilbage.

Sammen løber de og leger; men den dag kommer, da et af dem med ét stopper op og ser hen mod horisonten. Blikket er klart og opmærksomt, kroppen begynder at skælve. Pludselig begynder dyret at løbe bort fra gruppen, det næsten flyver henover det grønne græs så hurtigt, som dets ben kan bære det.

Det har set dig, og når du og din specielle ven endelig mødes, omfavner I hinanden i glædeligt gensyn for aldrig nogensinde mere at skilles. De glade kys nærmest regner ned over dit ansigt, dine hænder kærtegner igen det elskede dyr, og du ser endnu engang ind i disse dit dyrs trofaste øjne. Alt for længe var det borte fra dit liv; men aldrig et øjeblik fra dit hjerte.

Derpå krydser I Regnbuebroen sammen…

(Forfatter ukendt)

Frida



Frida var en dejlig lille Jack Russel tæve. Hun blev født 26. december 1996. 

Frida var stedets dronning. Hun var overbevist om, at hun ejede os - det var bestemt ikke omvendt. Hun var ekspert i at hjælpe med opflaskning af små dyr (gedekid, kalve, killinger m.v.), styrede hele hundeflokken med fast hånd, elskede at ride på de små ponyer, køre havetraktor m.m.

Lille Frida var ubetinget sin mors hund - hun fulgte mig, hvor jeg gik og stod, så snart jeg var hjemme. Og kunne med snuden i jorden straks finde mig, når hun blev lukket ud - uanset om jeg var helt nede i den anden ende af vores 10 hektar store grund.
 

Sascha

Sascha var en meget skøn tæve. Hun er født d. 29. juni 2000.
Hun var datter af vores landseertæve Flicka. 

Ø Sascha var en meget klog hund. Hun var glad for børn og en rigtig hyggehund, som ikke kunne fordrage at blive holdt udenfor. Hun ville helst ikke gå glip af noget.

Kongsgaards Cecilie

I marts måned 2010 døde min smukke, kloge og livsglade Russ-hoppe Cecilie kun knap 5 år gammel.
Cecilie var drægtig med min yndlingshingst Django fra PR-team, men fik desværre fosterforgiftning 2 måneder før forventet foling. Vi og vores dyrlæge gjorde alt for at både Cecilie og hendes ufødte føl skulle klare krisen, men hun blev gradvist dårligere over nogle dage og døde trods intensiv behandling d. 14. marts.

Cecilie var en af mine absolutte yndlinge i russ-flokken - hun var "mors hest", altid livsglad og med en masse energi. Samtidig var hun rigtig nem at arbejde med - og elskede vores lange gåture i området. Så tabet af Cecilie har været et rigtig hårdt slag for mig.

Cecilie klarede sig rigtig godt til de dyrskuer, vi deltog i og til kåringen i 2008.
 
Cecilie´s eksteriørkåring 12.7.2008 - Vestbirk:
Resultat:   9888 78 89 8
Mål          121

Beskrivelse:  
Feminin, veludviklet og harmonisk koppe. Lidt langt hoved. Velformet hals. God skulder. Stærk overlinie. God lænd og kryds. Smalle piber. Lidt fransk forstilling. Velstillede baglemmer. Bevægelsen energisk i skridt. Taktfast og energisk i trav.
Guldmedalje
3-års avlsdiplom


Jeg savner stadig dagligt smukke Cecilie, men håber vi ses engang på regnbuebroen....... 

Foto: Cecilie i et af sine utallige krumspring


 

Storsjöviddens von Irja - "Flicka"

Storsjöviddens von Landseer Irja  "Flicka"
født d. 25.12.1996 - død d. 17.12.2009
Opdrætter: Margith Larsson, Sverige


Flicka var vores første landseer. Hun var en godmodig hund, som elskede Peter over alt på jorden. Hun tog alting med en stoisk ro og værdighed og blev hurtig hele stedets "bedstemor". Flicka må tage hele skylden for, at vi har landseer - med hende kom vi ubetinget til at elske denne hunderace for dens milde sind og store kærlighed til sine mennesker. Og vi har aldrig siden været i tvivl om, at netop denne race måtte vi have flere af.....
Efterfølgerne har så kun styrket denne oplevelse yderligere

Flicka døde 8 dage før hun fyldte 13 år - Hun har haft et langt og godt hundeliv her hos os og ikke mindst sammen med alle sine gode hundevenner.
Flicka har nu fået sin egen plads her i haven - og niece Maja har sørget for et fint skilt.........


Foto: Flicka, sommer 2009 - 12 år gammel

Bosagergaards Mattis

Mattis var en meget smuk mørkrød gotlandsrussvallak. Han blev født d. 17. juni 1999 hos Julie Krog Nielsen, Smørrum.

Vi fik Mattis af Birte og Bjarne, (som har Damsbro Gotlam / Russ-park), hvilket vi er rigtig glade for da det har været en stor oplevelse, at lære ham og kende.

Mattis var en sjov, underholdende og finurlig lille fyr.
Han var en bestemt herre, med sin egen mening om tingene - og vidste med 100% sikkerhed, hvem han kunne lide og hvornår han synes det var tid til en godbid - hvilket helst var rigtig ofte      

Vi brugte Mattis til lidt hyggeridning, men ellers gik han mest og hyggede sig med sine gode venner, Nicki og Stella.

Vi mistede Mattis d. 11. februar 2008 på grund af akut tarmdrejning/tarmslyng. Han var frisk og rask, da vi gik i seng sidst på aftenen, men har muligvis haft akut kolik i nattens løb, hvor vi desværre ikke var i stalden - og som følge heraf udviklet tarmslyng.

Mattis, vi ses på regnbuebroen.....